Yoga for unge med særlige behov

Vi på Gro Akademi er glade for at kunne tilbyde unge med særlige behov yoga undervisning, da det kan give den enkelte meget, det kan indgå som en del af STU undervisningen og ressource forløbene.

– Yoga kan hjælpe den unge til at få ro i sindet, og kan i bedste fald give en stilhed som rækker ud over i undervisningen.

– Yoga giver den unge større kropslig bevidsthed og bedre kontrol med ens fysik.

Undervisningen er niveaudelt. På den måde bliver man hele tiden udfordret, uden at komme galt af sted med stillinger, som din krop endnu ikke er parat til. Derfor opleves yoga undervisningen som et dynamisk og vitalt system med en dyb positiv indvirkning på helbred, fysik, humør og velbefindende, og gør en klar til at møde hverdagens udfordringer.

Iyengar yoga er i familie med HATHA. Undervisningen opbygger som de fleste andre typer af yoga gradvist styrke, udholdenhed og smidighed.

I Iyengar yoga lægges der vægt på individuelle hensyn og den enkeltes behov. Derfor bruges relevante hjælpemidler – yogaprops – i undervisningen, bl.a. tæpper, bælter, klodser, stole og pøller. Hjælpemidlerne gør det muligt at kompensere for stivhed, skævheder, manglende styrke eller skader. Derudover lægges vægt på præcisionen i stillingerne og evnen til at fastholde opmærksomheden.