GRO Akademi er et sted for mennesker med særlige behov, en skole for mennesker, som skal have et trygt og nært miljø og samtidig blive udfordret i deres dagligdag. Vi er et mindre sted med plads til ca. 12-15 elever, som er fordelt i vores forskellige tilbud.

Vi tilbyder bl.a. ressourceforløb for voksne og unge, som i en periode har behov for at opbygge sig selv menneskeligt, socialt og fagligt, for i sidste ende at blive klar til job eller uddannelse og derved komme videre i deres personlige udvikling. Vi har også pladser til beskyttet beskæftigelse.

GRO Akademi er en social fond, med en bestyrelse og med tilsyn fra Lejre Kommune. Stedet er godkendt på tilbudsportalen §104. Vores §104-tilbud retter sig primært mod borgere med autismespektrumforstyrrelser, men vi tilbyder også pladser til sent udviklede borgere med f.eks. Downs Syndrom.

GRO tilbyder også STU til unge mellem 16 og 25 år. Vi arbejder projektorienteret og bruger kreativiteten som nøgle til personlig og faglig udvikling. Vi skaber rum for, at eleverne kan eksperimentere med og udvikle sit personlige udtryk via billedkunst, digital art, sang, musik og dans. Det at kunne give noget form, lyd og udtryk og udvikle sin kreativitet, åbner for nye sider af livet og styrker den enkeltes selvbillede.

Der er også mulighed for mindfulness og yoga, hvis man har svært ved at koncentrere sig.
Vi har en have, hvor der dyrkes og høstes. Her følger vi naturens gang og finder ro. 

Tjek GRO Akademis facebook og youtube kanal. Her vil du kunne finde små sekvenser af hverdagen, undervisningen og billeder fra udflugter, udstillinger og elevernes arbejder.

Ift. lukkedage følger vi generelt skolernes feriekalender i Lejre Kommune.

Kontakt os!

Ønsker du at høre om priser eller andre forhold?

Seneste på Facebook:

Citater: